Om boligerne

Der er 3 forskellige størrelser huse, 2 på 64 kvm, 6 på 84 kvm og 18 på 94 kvm.

Til hvert hus hører forhave, baghave, et loftrum og et udhus på 6 kvm. Der er fjernvarme, telefonstik og TV-stik. Husenes placering er nord/syd, så der er god mulighed for sol.

Herudover findes der et fælleshus med plads til 35 personer og udstyret med køkken med service. Et tilhørende gæsteværelse med adgang til bad og toilet. Fælleshus og værelse kan lejes af beboerne til private sammenkomster. Huset bruges endvidere til fællesmøder for beboerne.